Flyttemeddelelse,
prissammenligning, skadestue og patientoplysninger. Alt sammen informationer og
tjenester, som borgere i Danmark søger og bør have adgang til. Hvis man ikke
kan bruge Google eller Yahoo! Search, har det offentlige Danmark nu lavet et
indeks over disse tjenester og informationer under navnet Borger.dk. Men dette
indeks er uhyre primitivt og uheldigt konstrueret. Det skal jeg vende tilbage
til.
Stort set alle
lande har haft den type ”portaler” i flere år, og det kan laves vældig praktisk
og elegant. Det er naturligvis den ultimative øvelse i informationsarkitektur:
Giv den bredest mulige målgruppe adgang til en uendelig bred vifte af
indholdstyper. Fordi øvelsen er gjort så hyppigt, er det også en af dem, der er
forsket mest i inden for IA-feltet. Fx Fuchs’ og Rosatis undersøgelse (.pdf) af
Italia.gov.it og direct.gov.uk.
Det skal siges
med det samme, at Borger.dk lanceres i iterationer efter Microsoft-princippet;
vi lancerer til deadline (stort set) – færdig eller ej. Så kan der rettes til
på baggrund af input, klager og erfaringer. Og budgettildelinger. Det er ganske
fornuftigt, synes jeg.
Men ser man på
”basisproduktet”, indekset, så er man ikke kommet særlig heldigt fra start. De
mange links er kategoriseret efter to klassiske principper; alfabetisk og efter
emne. Det er jo meget fornuftigt – som en start. Og skulle være ligetil, skulle
man tro. Men lad os se nærmere på det alfabetiske indeks.
At lave et
alfabetisk indeks
Hvis du vil lave
et rigtig dårligt og ubrugeligt alfabetisk indeks skal du tage udgangspunkt i
dine tekster. Sådan som man har gjort på Borger.dk. Et kedeligt, men
illustrativt eksempel kan hentes inden for skatteområdet. En af de ting
lønmodtagere ikke forstår ved selvangivelsen er, hvorfor man trækkes 1 % til
noget der hedder ”SP” (den særlige pensionsordning, der forvaltes af ATP). Det
ville være hensigtsmæssigt, hvis der i det alfabetiske indeks var en henvisning
til ”SP” og evt. ”Særlige Pensionsordning, den”. Men nu er det altså sådan, at
SP behandles under området ”ATP” og ”Beregning af skat”, så selvom dette er et
væsentligt emne, kan det ikke findes alfabetisk. Bedre hjuplet er du, hvis du
har problemer med rotter eller hvepse. Så kan du i det alfabetisk indeks slå op
under både ”Bekæmpelse”, ”Rotter” og ”Hvepse”. Har du problemer med ræve eller
skadedyr per se, så er du på den.
At lave et
emneregister
Skal man lave
et emneregister er det naturligvis vigtigt, at emnerne giver mening, men også
at de enkelte kategorier har samme kendetegn. Det klassiske eksempel er
kategorisering af dyr, der kan opdeles efter rovdyr, planteædere, osv. Vælger
man denne kategorisering nytter det ikke ,at man så tilføjer en kategori, der
hedder ”…og dem der bor i byen og roder i skraldespande”. Den fælde er
Borger.dk faldet i. Formodningen må være, at kategoriernes overskrifter antyder
et ”Om…”. Fx ”(Om) Penge, skat og pension”, ”(Om) Bolig og flytning”, (Om)
Skole og uddannelse”. Derfor er det uheldigt og forvirrende, når man også har
overskrifter, der hedder ”(Om) Ældre”, ”(Om) Familie og børn”, når indholdet
under disse kategorier rummer indhold, der angår både ældreforhold og indhold
af interesse for ældre. Altså indhold rettet mod en målgruppe og indhold om
denne målgruppe.
Er Borger.dk en
”ommer”?
Mange bloggere
holder af at dømme andres løsninger som fiaskoer. Jeg vil ikke sige, at
Borger.dk er en ommer (Comon, e.gov.dk) Men der er bestemt et forbedringspotentiale i forhold
til informationsarkitekturen. Ved lanceringen af ”portalen” har man gjort et
stort nummer ud af at fortælle, at det nuværende site ”kun” er release 1. Frem
mod 2008 vil følge flere funktionaliteter og mere indhold, og portalen er først
helt færdig i 2012! Ulykken er naturligvis, hvis det struktur man ser i dag
skal danne fundamentet for den endelige løsning. Vi ved i dag, at en præmis for
succes, når en bred brugerbase skal serviceres, er mange indgange til samme
indhold. Denne præmis er ikke opfyldt på Borger.dk.
Problematikken
omkring product management, som plager stort set alle offentlige borgerbetjenings-projeker,
vil jeg ikke gå ind i. Mon ikke der bliver anledning til at tage den diskussion
op om et halvt års tid?
