informationsarkitektur.info

Devoteam Consulting

Det er rart at kunne berette, at jeg nu hat indgået aftale med Devoteam Consulting om en stilling som seniorkonsulent.

I bestselleren Strategi i vindervirksomheder anfører Jørgen Lægaard og Mikael Vest, med udgangspunkt i Thomas Peters og Robert Watermans ”In Search of Excelence”, en række punkter, der kendetegner den succesrige virksomhed. Den er:

• Handlingsorienteret; fokuserer på den effektive løsning
• Har nærhed til kunden; Man lærer af kunden og dennes behov
• Udviser selvstændighed og virkelyst; Udpræget opfindertrang og fantasi i en organisation, hvor medarbejderne har frie hænder til at prøve idéer af.
• Virker ved produktivitet gennem mennesker; en udpræget opfattelse af, at effektiviseringer ikke kommer af kapitalinvesteringer, men via medarbejderne.
• Har værdierne skarpt signaleret; Det fremgår – og skal klart fremgå – hvad virksomheden står for.
• Fokuserer klart på det, man er god til; Virksomheden holder sig til, hvad man er god til, og fokuserer på at lave endnu bedre forretning i dette marked.
• Har en enkel form og en lille lederstab; Topadministrationen er begrænset og staben er serviceorgan for de øvrige medarbejdere.
• Har løse og stramme tøjler på samme tid; Virksomheden er både centraliseret og decentraliseret på samme tid. Kærneværdier giver samling, mens ønsket om individualitet giver den løse organisation.

I min dialog med Devoteam, spurgte jeg ind til bl.a. disse punkter, og blev bekræftet i min antagelse om og forventninger til, at Devoteam er en ”vindervirksomhed”, med Jørgen Lægaard og Mikael Vests ord. Alle disse mål passer klart på Devoteam Consulting, så det er oplagt, at jeg ser frem til forhåbentlig mange gode år med de kommende kolleger, jeg har mødt i et temmelig langstrakt forhandlingsforløb.

Devoteam er en konsulentvirksomhed, der giver uvildig rådgivning inden for en række kompetenceområder: Content Management og informationsarkitektur, It-arkitektur (EA & SOA), It-infrastruktur, It-platforme og telekommunikation, It-governance og optimering af it-processer, It-projektledelse og risk assessment og it-sikkerhed.

Med en bil-metafor er Devoteam nok nærmere den klassiske Rover, end de japanske sportsvogns-firhjulstrækkere, jeg ellers kender. På organisations-siden er Devoteam ret unik. Se fx denne artikel fra Børsen eller denne artikel fra Vid & Sans.

Jeg glæder mig til at starte den 5. maj.

Gul er Danmarks bedste farve... blandt kat, Ford, gul og Cillit bang!

Evnen til at kategorisere ensartede ting og sager i grupper, er noget der helt fundamentalt kendetegner mennesket. Det har man vidst i mange hundrede år. Faktisk optog det både Platon og Aristoteles. Allerede i vuggestuen begynder vi at lege med puttekasser og sætte ”de rigtige” ting sammen. Alle beslutninger træffes på baggrund af kategoriseringer. Og det er oplagt, at kvaliteten af de beslutninger og vurderinger, vi træffer hviler på kategoriseringen som præmis.

Desværre ruster evnen til fornuftig kategorisering hos mange. Tag for eksempel den undersøgelse af e-boghandlere, som Userneeds har lavet for Computerworld, hvor man udnævner ”Danmarks bedste e-boghandel”.

Ifølge denne undersøgelse har man undersøgt 11 websites, der alene har det tilfælles, at de sælger bøger på internettet. Man undersøger alene to parametre: Hvordan kunderne opfatter prisniveauet, og i hvor høj grad kunderne opfatter, at e-boghandlens leveringstid modsvarer, hvad der kommunikeres på sitet.

Men hvad har det så med kategorisering at gøre?

Jo, de 11 e-boghandlere er som pærer og bananer. Fx BILKAshoppen i den ene ende af spekteret og Samfundslitteratur i den anden. Hvis man ønsker at undersøge pris, som hænger tæt sammen med forhandlers udvalg, indkøbsmuligheder, omsætning og målgruppe, og leveringstid, som hænger sammen med logistik og produktportefølje, så giver det ikke mening at fremhæve en supermarkedskæde frem for en specialboghandel. Dette er blot et nedslag. Sammenlign selv fx Bog & idé med Arnold Busck.

”Jo men, det er jo kundernes opfattelse vi spørger til…” vil Userneeds/Computerworld sikkert hævde. Javel – men det føjer vel kun spot til skade. Udover at foretage en sammenligning af ulig størrelser, baseres denne sammenligning på et subjektivt grundlag. Angiveligt ned til fem personers udsagn.

Jeg hæver stemmen, fordi jeg synes det er trist, vi ser en tendens til, at visse hjemmesider fremhæves til fordel for andre. Men datagrundlaget er alt for ofte løst, sammenligningen er tosset, pressen går i selvsving og analysebureauet burde skamme sig.

"Læs det på nettet" - Nej!... og dog

Jeg indrømmer det gerne; for tyve år siden var jeg tilbøjelig til at tro, at vi i fremtiden ville bruge langt mindre papir og læse aviser og bøger på moderne datamater. Så vidt har tiden vist, at jeg ikke fik ret, som bekendt.

Med de ”readers” der findes i dag, er der ikke noget at sige til, at print stadig er at fortrække. Alternativet er simpelthen for ringe. De fleste readers bygger på et hæsligt koncept, der går ud på at kopiere idéen om et blad på skærmen, hvor man kan ”bladre” ved at trække eller klikke på et lille bukket hjørne i bladet, så siden vendes. Fordi en publikation til offline rotation oftest er i højformat, modsat en computerskærm, er der naturligvis mulighed for at zoom’e. Ellers kan man jo ikke læse hvad der står. Et eksempel på disse readers er Zinio Reader, som er motor for store magasiner som Foreign Policy, Havard Business Review, Elle, Cosmopolitan og Playboy. På dansk også for bl.a. Alt om Data og T3. Mange kender også websites med tilbudsaviser, der præsenteres på samme uoriginale måde. Fx silvan.dk og magasin.dk De drives typisk af en løsning fra Zmags.

Man kan spørge, hvorfor virksomheder, der vil præsentere content online ikke tager konsekvensen og viser indhold i bredformat og i et interface, der understøttes af konventionel teknologi. Svaret er naturligvis, at man sparer penge ved blot at massere en eksisterende digital (.pdf) fil, og præsentere den på en ”..inspirerende og dynamisk måde”. Jeg oplever det som billig gimmick, der gør kommunikationen træg.

Men der findes faktisk readers, der er berettigede og velfungerende. Marvel Comics, dem de mange superhelte; fx Spider-Man, X-Men og Iron Man, men også mere artistiske tegneserier - har for nylig digitaliseret store dele af deres bagkatalog. Ind til videre blot nogle tusind blade. De kan læses i en specialudviklet reader (se beskrivelse på film, 4 min.). Denne reader har dels samme funktionalitet som de klassiske, men også en lang række smarte relevante funktionaliteter. Bl.a. en mulighedfor vha. klik på siden at springe fra fokuspunkt til fokuspunkt. De områder, hvor læsers øje typiske ville søge hen. Ser man en side eller et opslag i sin helhed (glance view), kan man føre musen over taleboblerne, som så forstørres til læsbarhed. Hvorfor vil man betale $60,00 om året for dette? Tja – hvis man er glad for Marvel Comics får man adgang til indhold, som ikke, eller kun vanskeligt, kan købes i vores region. for det andet har de rent faktisk udviklet en reader, der tilbyder en læseoplevelse, der modsvarer den man har, når man læser et Marvel magasin. Det er ikke det samme – bare noget ande, som virker. Jeg er ikke sikker på man kan sige det samme om Playboy via Zinio Reader…

CRM - vis mig en succes

Hvis man argumenterer for en idé eller et koncept, er det rimeligt at forvente, at der kan fremlægges et egentligt troværdigt, bæredygtigt bevis. Eller som Kurt Vonnegut lakonisk og spydigt udtrykte sig: “Those who believe in telekinetics, raise my hand”.

Når talen falder på CRM; at CRM er én af de future trends, der vil præge agile IT drevne virksomheder, tænker jeg ofte på Vonnegut – vis mig en business case. Bortset fra få udvalgte flagskibsprojekter fra Seibel (Oracle), SAP eller Epiphany (Infor), hører vi stort set aldrig om virkelige CRM-projekter – altså mere end blot implementering af software – der har tilført organisationen værdi. Hvorfor? Jeg tror der er to årsager.

For det første kommer CRM-protagonister eller ”evangelists” primært fra software husene. Ikke overraskende vil disse konsulenter betone værdien og mulighederne i teknologien. Et eksempel er Microsoft, der betoner brugervenligheden af MS CRM frem for forretningsværdien. Et mere ekstremt eksempel kan man se hos ChannelCRM. Ifølge denne leverandør er vejen til øget salg og styr på kunderne en simpel syvtrins raket, der starter med at købe og installere software (sic!). Sandheden er naturligvis, at CRM, kort sagt, drejer sig om at stille data til rådighed for den samlede organisation med henblik på en bredere modellering af hele forretningen. Dels de kundevendte processer; bl.a. salg og markedsføring, men vigtigere også de interne processer i forbindelse med forretningen; fakturering, arbejdsgange, vedligehold, produktudvikling, business intelligence med videre.

For det andet er der kun få eller ingen organisationer i Danmark, der har et modenhedsniveau, der sætter dem i stand til at favne CRM til fulde. Det fordrer mod, parathed og en vilje til spydspidsprojektet, som vi sjældent ser i danske organisationer. En dygtig konsulent fra DI en gang sagde til mig: ”Man kan ikke spare sig til vækst”. En sandhed, som bl.a. dansk industri ikke selv har indset.

Det er muligt, jeg er negativ på CRM-områdets vegne. Måske du kan nævne den gode business case. Well – raise my hand.

Den Digitale Taskforce (DDT) har som bekendt skrevet en lang række gode rapporter, udviklet værktøjer til fri download og formuleret standarder for allehånde områder. Desværre er disse værdifulde dokumenter delvis fordampet på nettet og mange af dem er faldet betydelig i værdi.

For en del måneder siden nedlagde DDT sitet e.gov.dk, hvor de mange værktøjer og dokumenter kunne findes og oprettede i stedet modernisering.dk. I forbindelse med denne migrering blev al indhold blot flyttet – uden en eneste henvisning. En stor skam, da god ting ved især rapporterne er, at der ofte linkes til andre rapporter, som Den Digitale Taskforce har skrevet. Nu er der jo det ved links, at de kan gå hen og dø, hvis dokumenterne flyttes eller fjernes uden et redirect (henvisning til den nye placering). Det kan man ikke sikre sig imod. Altså med mindre man linker til sig selv. Det ville virkelig være klædeligt, hvis DDT havde foretaget en ordentlig migrering. Nu sidder man i kommuner, regioner, stat og hos leverandører og skal genfinde de fine dokumenter. Suk.

PS: Du kan finde de mange af de værktøjer, der tidligere lå på e.gov.dk her ->

Farvel Creuna

Jeg er ked af, at jeg ikke har skrevet så meget på min blog, som jeg gerne ville. Men der har været en masse omvæltninger. Det betyder, der skal prioriteres, og det har altså ramt disse sider.

Men nu er jeg tilbage.

Første indlæg efter pausen er, at jeg har valgt at stoppe hos Creuna. Det har ikke været en nem beslutning. Jeg er naturligvis ikke stolt over, at ”lave en Malou Aamund” på min arbejdsgiver. Samtidig må jeg erkende, at det der var fundamentet for indgåelse af et samarbejde ikke lod sig forløse i praksis.

Lad mig slå fast, at Creuna bestemt er en virksomhed med mange gode og rare ansatte. I min relativt korte tid i huset har jeg mødt mange flinke folk, som i det daglige kæmper en brav kamp – og vinder mange slag. Creuna er inde i en enorm udvikling og skal nu genopfinde sig selv. Jeg ønsker mine eks-kolleger al held og lykke med dette store projekt.

Jeg er også ved at genopfinde mig selv. Spørgsmålet er, om der i en "Impossible World" findes den perfekte stilling. Følg med her, for at finde ud af, hvor jeg ender.

Så sadler jeg om

Efter snart fire år som selvstændig har jeg besluttet at blive lønmodtager igen. Den 10. april startede jeg som senior konsulent hos web-bureauet Creuna.

Beslutningen om at stoppe som selvstændig var svær. Der er mange fordele og glæder ved at drive egen virksomhed. Friheden, glæden ved at tjene sine egne penge og muligheden for at forme sin egen hverdag og forretning. Ulempen for mig har været, at jeg har savnet den faglige sparring. Ikke så meget med fagkolleger, men mere med kolleger med fagligt tilstødende kompetencer. Fx IT-arkitekter, projektledere og forretningskonsulenter. Allerede nu, efter kun få dage hos Creuna, har jeg haft mange fantastiske oplevelser i mødet med senior IT-konsulenter og forretningskonsulenter.

Der sker meget i IT-branchen i denne tid. Stort set alle de store ’huse’ står over for væsentlige ændringer i profil, struktur og forretning. Dels vokser de, dels skal de tilpasse sig et marked, der i højere grad efterspørger ydelser, der drejer sig mere om rådgivning end om udvikling af teknologi og produktion af hjemmesider. Da jeg skulle vælge arbejdsgiver valgte jeg Creuna, fordi jeg oplever, at netop Creuna har en forståelse for denne tendens, og den vilje til at tilføre sine kunder værdi på bl.a. netop denne parameter.

Infoark som virksomhed er under rekonstruktion. Den vil i fremtiden blive drevet af et partnerkonsortium, som er under dannelse.

Ny bog om informationsarkitektur

Det er ret sjælden, at der kommer nye bøger om informationsarkitektur. Og endnu sjældnere, at der er tale om 'hands on' tekster. Men nu er der en på vej. Den bliver skrevet af Todd Warfel og kommer på Rosenfield Media. Læs mere om bogen her.

Når man tænker på, hvor velbesøgt vores møde om prototyping i IA-KBH var, så vil jeg tro, at der vil blive solgt et par kopier eller ti i Danmark.

Kravspecifikation og udbud – den smidige tilgang

Jeg har netop afsluttet et projekt for en kunde, som havde behov for konsulenthjælp i forbindelse med bl.a. webstrategi, formulering af en kravspecifikation og afvikling af en udbudsrunde, hvor der skulle vælges implementeringspartner og designbureau. Der var tale om total relancering af en hjemmeside med extranet på ny WCMS teknologi.

 

For mig var der tale om en typisk opgave. Kundens konkrete krav til løsningen var temmelig uafklarede. Det er for så vidt ikke atypisk, men i dette tilfælde var der ikke tid til at konkretisere kravene mere præcis. Det gør naturligvis, at en ”klassisk” kravspecifikation og et ”klassisk” udbudsmateriale ville fungere endnu dårligere end normalt. Så jeg havde ingen problemer med at introducere den mere tidssvarende tilgang til kravspecifikationen og udbudet med fokus på forretningsbehov.

 

Selve kravspecifikationen, som angik et allerede defineret WCMS, faldt i fire hovedafsnit: Inddatering, Content management, Publicering, og Præsentation. (Herudover var der en række andre elementer: Projektbaggrund, strategi, mål, scenarier, mv.). En opdeling, der afspejler, hvordan et WCMS konceptuelt er skruet sammen. Men frem for alt er de fire dele af et WCMS, som en organisation kan have forretningskrav til repræsenteret.

Som beskrevet i en artikel på infoark.dk, er det vigtigt ikke at skrive hvordan systemet skal fungere, og hvordan leverandøren skal implementere systemet. Det lykkedes også at få kunden til at løfte de enkelte krav op på et niveau, der beskrev organisationens behov og ikke hvilke krav der blev stillet til systemet. Et eksempel fra punktet ’Workflow’:

(NN) har behov for, at indhold kan håndteres gennem en simpel lineær workflow procedure, fra tidlig kladde til endelig publicering. Undervejs i denne proces skal indholdet kunne gennemses og godkendes på flere stadier i det lineære workflow. Denne mulighed for et simpelt workflow, er vigtigt for at (NN) kan sikre, at indholdet på XX.dk altid har høj kvalitet og er up-to-date.

Workflow-funktionaliteten bør være simpel og enkel at bruge og sætte op, og skal som minimum indeholde flg. funktionaliteter:

- Simple lineære flows

- Mulighed for flere status niveauer, eksempelvis 'Kladde', 'Publiceret', 'Til gennemsyn', 'Udløbet, mv.

- Mulighed for at håndtere kommentarer, tilføjet ved gennemsyn

- Mulighed for notifikation ved ændring af status i workflow.

Jeg bliver ofte mødt med en række anker, når folk ser et sådant uddrag; ”Det er for uklart”; ”man kan ikke afgive tilbud på baggrund af så løs en formulering”; ”leverandøren vil bare sige ’det laver vi’, men vi får det halve og en stor efterregning”; ”hvordan kan jeg være sikker på, at jeg får den funktionalitet jeg ultimativt ønsker?”. Hør her:

For det første er der i udbudsmaterialet også en række scenarier, der sætter disse forretningskrav ind i en ny sammenhæng. Fra en anden vinkel facetteres de i real life scenarios, som klart formulerer, hvordan fx workflow skal fungere i en dagligdag. For det andet er forestillingen om, at opdragsgiveren har teknisk indsigt til at formulere en egentlig løsning næsten altid urealistisk. I de tilfælde, hvor man alligevel insisterer, bliver det på bekostning af en formulering af, hvorfor og hvornår løsningen skal udføre visse handlinger. Det vil leverandøren typisk være mere interesseret i, end et (inkompetent) oplæg til, hvordan de skal lave deres arbejde. For det tredje er der i udbudsrunden indlagt dels en længere periode, hvor leverandørerne har mulighed for at spørge nærmere ind til, hvad der mere præcis forventes under hvert punkt, dels en afklaringsfase, hvor man med den valgte leverandør afstemmer præcis hvad der skal leveres og hvordan leverandøren agter at implementere. Resultatet er, at en stor del af arbejdet lægges over på leverandøren, som i øvrigt er mere kompetent til at komme med et egentligt løsningsforslag mht. implementering af teknologi. Jeg har efterfølgende evalueret materialet med de fire leverandører (en proces, der ikke er afsluttet). De har alle være meget glade og tilfredse med både formen og kvaliteten. Personligt var jeg imponeret af det materiale især én af de tre leverandører fremsendte (Alle tre er blandt de store herhjemme). Dog kunne jeg ønske mig lidt mere engagement i ”spørgefasen”. Den faldt dog midt i juleræset, såå…

 

I øvrigt var udbudsmaterialet skruet sammen omkring K01. Det rummer en række udfordringer i sig selv, som jeg vil adressere ved en senere lejlighed.

Borger.dk – informationsarkitektur med forbedringspotentiale

Flyttemeddelelse, prissammenligning, skadestue og patientoplysninger. Alt sammen informationer og tjenester, som borgere i Danmark søger og bør have adgang til. Hvis man ikke kan bruge Google eller Yahoo! Search, har det offentlige Danmark nu lavet et indeks over disse tjenester og informationer under navnet Borger.dk. Men dette indeks er uhyre primitivt og uheldigt konstrueret. Det skal jeg vende tilbage til.

Stort set alle lande har haft den type ”portaler” i flere år, og det kan laves vældig praktisk og elegant. Det er naturligvis den ultimative øvelse i informationsarkitektur: Giv den bredest mulige målgruppe adgang til en uendelig bred vifte af indholdstyper. Fordi øvelsen er gjort så hyppigt, er det også en af dem, der er forsket mest i inden for IA-feltet. Fx Fuchs’ og Rosatis undersøgelse (.pdf) af Italia.gov.it og direct.gov.uk.

Det skal siges med det samme, at Borger.dk lanceres i iterationer efter Microsoft-princippet; vi lancerer til deadline (stort set) – færdig eller ej. Så kan der rettes til på baggrund af input, klager og erfaringer. Og budgettildelinger. Det er ganske fornuftigt, synes jeg.

Men ser man på ”basisproduktet”, indekset, så er man ikke kommet særlig heldigt fra start. De mange links er kategoriseret efter to klassiske principper; alfabetisk og efter emne. Det er jo meget fornuftigt – som en start. Og skulle være ligetil, skulle man tro. Men lad os se nærmere på det alfabetiske indeks.

At lave et alfabetisk indeks

Hvis du vil lave et rigtig dårligt og ubrugeligt alfabetisk indeks skal du tage udgangspunkt i dine tekster. Sådan som man har gjort på Borger.dk. Et kedeligt, men illustrativt eksempel kan hentes inden for skatteområdet. En af de ting lønmodtagere ikke forstår ved selvangivelsen er, hvorfor man trækkes 1 % til noget der hedder ”SP” (den særlige pensionsordning, der forvaltes af ATP). Det ville være hensigtsmæssigt, hvis der i det alfabetiske indeks var en henvisning til ”SP” og evt. ”Særlige Pensionsordning, den”. Men nu er det altså sådan, at SP behandles under området ”ATP” og ”Beregning af skat”, så selvom dette er et væsentligt emne, kan det ikke findes alfabetisk. Bedre hjuplet er du, hvis du har problemer med rotter eller hvepse. Så kan du i det alfabetisk indeks slå op under både ”Bekæmpelse”, ”Rotter” og ”Hvepse”. Har du problemer med ræve eller skadedyr per se, så er du på den.

At lave et emneregister

Skal man lave et emneregister er det naturligvis vigtigt, at emnerne giver mening, men også at de enkelte kategorier har samme kendetegn. Det klassiske eksempel er kategorisering af dyr, der kan opdeles efter rovdyr, planteædere, osv. Vælger man denne kategorisering nytter det ikke ,at man så tilføjer en kategori, der hedder ”…og dem der bor i byen og roder i skraldespande”. Den fælde er Borger.dk faldet i. Formodningen må være, at kategoriernes overskrifter antyder et ”Om…”. Fx ”(Om) Penge, skat og pension”, ”(Om) Bolig og flytning”, (Om) Skole og uddannelse”. Derfor er det uheldigt og forvirrende, når man også har overskrifter, der hedder ”(Om) Ældre”, ”(Om) Familie og børn”, når indholdet under disse kategorier rummer indhold, der angår både ældreforhold og indhold af interesse for ældre. Altså indhold rettet mod en målgruppe og indhold om denne målgruppe.

Er Borger.dk en ”ommer”?

Mange bloggere holder af at dømme andres løsninger som fiaskoer. Jeg vil ikke sige, at Borger.dk er en ommer (Comon, e.gov.dk) Men der er bestemt et forbedringspotentiale i forhold til informationsarkitekturen. Ved lanceringen af ”portalen” har man gjort et stort nummer ud af at fortælle, at det nuværende site ”kun” er release 1. Frem mod 2008 vil følge flere funktionaliteter og mere indhold, og portalen er først helt færdig i 2012! Ulykken er naturligvis, hvis det struktur man ser i dag skal danne fundamentet for den endelige løsning. Vi ved i dag, at en præmis for succes, når en bred brugerbase skal serviceres, er mange indgange til samme indhold. Denne præmis er ikke opfyldt på Borger.dk.

Problematikken omkring product management, som plager stort set alle offentlige borgerbetjenings-projeker, vil jeg ikke gå ind i. Mon ikke der bliver anledning til at tage den diskussion op om et halvt års tid?